Børn, der er usikre på sig selv og har en negativ fortælling om sig selv. Disse fortællinger gør barnet usikker på sig selv, og det bliver til en negativ spiral, hvor barnet ubevidst samler på “beviser” omkring, at det ikke dur til noget.

Børn, som ofte kommer i konflikter med andre børn. Børn, der ofte ender i konflikter har tit en negativ fortælling om sig selv, hvor “alle” er efter dem. Og det høres også ofte i deres sprog, hvor de bruger generaliseringer som “aldrig”, “alle andre” og “altid”. Disse børn har også en tendens til sort/hvid tænkning.

Børn, der har svært ved at sige farvel til mor og far, når de skal i skole. Det kan svært at for børn at sige farvel på grund af tanker omkring, hvad mor og far laver, hvilke ting de skal lave uden dem og på grund af savnet til ens forældre. Det kan også være på grund af tanker omkring, at mor og far vil blive udsat for en ulykke. Eller skilsmissebørn, der har svært ved skifte dag.

Børn, som er lidt eller meget ængstelige. De trækker sig fra vilde lege og larm, og de har ikke har lyst til at sove hos andre. Ængstelige børn kan have en masse tanker om alt det, der kan gå galt og efterfølgende, om de nu gjorde og sagde det rigtige, og hvad de andre tænkte om dem i situationen.

Fælles for alle disse børn er, at de har en masse tanker, som de har svært ved at håndtere. Tankerne kan fylde i løbet af dagen, men især om aften når barnet skal i seng, kommer tankerne ofte til at fylde, og det kan være svært at falde i søvn. Som forældre prøver man at snakke med sit barn om de ting der fylder, og man kommer med mange velmente fortrøstninger, som giver barnet kortvarig ro. Men det løser sjældent deres problem og de sammen tanker kommer ofte igen.

Som forældre kan det være svært at vide, hvordan man hjælper sit barn bedst muligt, når de negative tankerne tager overhånd. MetaHuset afholder derfor et infomøde, hvor I som forældre får indblik i den metakognitive metode, og hvor I får helt konkrete værktøjer til, hvordan man støtter sit barn bedst. Infomødet vil også give jer et fælles sprog, som både forældre og børn kan forstå og anvende, når det bliver svært. Det er vigtigt, at I som forældre forstår og bakker op om metoden, så jeres barn får mest muligt ud af forløbet.

I forløbet vil vi arbejde med at give det enkelte barn et selvværdsboost og skabe en forståelse for egne tanker og følelser. Børnene får værktøjer til selv at bestemme over deres tanker, så de negative tanker ikke får love at fylde for meget og skabe usikkerhed.

Det sker gennem sjove øvelser, metaforer og snak i børnehøjde.

I MetaHuset har vi har gode erfaringer med at hjælpe mange forskellige børn, der har haft det svært på den ene eller anden måde. Det er Rut, som står for selvværdsbooster-forløbet. Hun er uddannet pædagog, hun arbejder til daglig med børn og den metakognitive metode. Hun har en uddannelse som certificeret metakognitiv stresscoach ved Neokognitivt institut, derudover har hun et diplommodul i inklusion og pædagogisk faglighed og har i CFU-rigi afholdet kursus i trivselsarbejde for lærere og pædagoger, som arbejder på skoler.